Forskning viser, at anbragte børn og unge statistisk set klarer sig dårligere end gennemsnittet. Det har fået mange, der arbejder med disse børn og unge til at anskue målet om normalitet som for ambitiøst. I stedet nedjusteres forventningerne til barnet ud fra et ønske om realistiske mål og der satses i højere grad på kompensering end udvikling.
Men spørgsmålet er, om normalitet er for ambitiøst – eller om det snarere er forfejlet. Forskning viser nemlig også, at børn er ’verdensmestre’ i at leve op til de mål og de fordomme, der måtte være til dem; den såkaldte Rosenthal-effekt. Det betyder dog ikke, at man kan nå hvad som helst, bare målene er høje nok. Men det betyder, at man kan bremse og ødelægge barnets udvikling ved at have for lave forventninger. Derfor kan det være problematisk, hvis man ’putter børnene i kasser’ som ’skadede’ og som konsekvens nedjusterer forventninger. Ligeledes er det nytteløst at stræbe mod en normalisering, som, man alligevel ikke tror på, er mulig. I stedet skal man hellere acceptere, at disse børn er anderledes, og så tage afsæt i de udfordringer og de ressourcer, som deres afvigelse fra normen indebærer.
Forskning viser nemlig også, at det er helt afgørende at arbejde ressourceorienteret frem for problem- og fejlfindingsorienteret for at støtte børn og unges trivsel og udvikling bedst mulig. Denne indsigt har allerede fået indflydelse på praksis, hvor man bruger diverse metoder og værktøjer, der skal fremme blikket for børnenes og familiernes ressourcer, (f.eks. ICDP,’Signs of safety’ og ‘de Tre Huse’). Imidlertid bevirker idéen om normalisering som både middel og mål, at det i praksis ikke bliver muligt at anskue de egenskaber og kompetencer, der ikke passer ind i billedet af det normale, som en ressource. I stedet giver de anledning til bekymring, og bliver måske endda mødt med aflæringsstrategier. Det er uetisk overfor barnet, samt ineffektivt og uhensigtsmæssigt for samfundet.
Der er derfor behov for en ’forskelsorienteret tilgang’, som ikke vejer børnene og de unge på en normalitetsvægt, men i stedet giver dem mulighed for, og støtte til, at udvikle sig, deltage og bidrage på egne præmisser og med værdsættelse af de ressourcer, de har.
I dette projekt stiller vi skabt på de særlige egenskaber, som disse børn og unge udvikler. Formålet er dels empirisk forankret teoriudvikling, dels udvikling og afprøvning af en konkret metode til at anerkende og arbejde med disse børns og unges særlige egenskaber som potentiel ressource i barnets/den unges liv og udvikling.
Mere overordnet er formålet en forbedring af indsatsen, der både kommer børnene og samfundet til gode: Børnene gennem en mere målrettet, anerkendende og individuelt tilpasset indsats, hvor de støttes i at erkende og udvikle egne kompetencer og ressourcer. Samfundet, fordi indsatsen effektiveres ved, at man ikke længere spilder tid og ressourcer på en ’normalisering’, som ofte alligevel mislykkes.
Projektet består af tre indbyrdes forbundne delprojekter: En grundforskningsdel, en udviklings- og afprøvningsdel, og en følgeforskningsdel. Det første delprojekt udgør det videnskabelige grundlag for de to andre, mens de to løbende leverer input til hinanden:
• Delprojekt 1 – Grundforskning: Afdækning af eksisterende viden i forhold til at arbejde med de særlige egenskaber, udsatte børn udvikler, som potentiel ressource i deres videre udvikling. Læs mere her.
• Delprojekt 2 – Udviklingsprojekt: Udvikling, afprøvning og videreudvikling af metode til systematisk anerkendelse og understøttelse af børnenes ressourcer og kompetencer. Læs mere her.
• Delprojekt 3 – Følgeforskning: Skal bidrage til en systematisk erfaringsopsamling, dels som afsæt for løbende refleksion og udvikling af metoden, dels med henblik på afsluttende analyse og formidling af erfaringerne til et bredere publikum. Læs mere her.
Projektet gennemføres af et forskerteam bestående af projektleder og professor i Socialvidenskab Hanne Warming, ph.d.-studerende Signe Fjordside, ph.d.-studerende Manon Lavaud, samt Sara Romme Rasmussen og Rosa Haumark Carlsen som studentermedhjælpere.
Det er forankret på Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering, og løber fra september 2012 til september 2017. Der er til projektet knyttet en baggrundsgruppe samt en ekspertgruppe .
