Denne side er til dig, der gerne vil dele dine erfaringer med projektets forskergruppe og interesserede læsere. Måske har du selv været anbragt eller har personlig erfaring med, at særlige udfordringer eller særlige måder at være på kan vendes på hovedet og bruges positivt? Nedenfor kan du dele din historie ved at efterlade en kommentar. Du bestemmer selv, om du vil være anonym eller ej.
- Projektet er støttet af
Sider
-
Helsingør, en by på det tidspunkt, fuld af fulde svenskere og sømænd, min fødeby. En by der dengang anbragte mange børn ofte grundet alkohol og misbrug. Opvokset i et skilsmissehjem hos min mor, delvist sammen med min 4 år ældre bror.
Min mor var alkoholiker med dertil hørende fysisk og psykisk vold, krydret med incest. Hun overlod mig ofte alene hjemme, for hun skulle på druk med “vennerne”, i en alder af 5 år frem til jeg blev 10½ år gammel. Min krop bærer derfor tegn på underernæring den dag i dag.
Jeg er født super sensitiv og har altid besiddet en meget veludviklet sans for retfærdighed og stor empati. Under min barndom blev denne evne udviklet så kraftigt, at jeg kunne mærke når mor var i problemer hjemme, ofte løb jeg hjem midt i skoletiden for at redde min mor fra selvmord. Til trods for at min mor blev hentet af ambulancen tit og vi kun stod to børn tilbage i lejligheden da de kørte med hende, var der ingen der undersøgte forholdene i hjemmet.
Jeg blev anbragt i en alder af 10½ år, efter 4½ år i helvede, grundet et alvorligt selvmordsforsøg hvor jeg lå i en koma lignende tilstand i flere måneder.
Lindehuset i Jægerspris blev mit nye hjem. Her voksede jeg op med 25 andre børn alle mere eller mindre mærket af en belastende barndom. Mine empatiske evner gjorde mig imidlertid hurtigt upopulær hos pædagogerne, fordi børnene ofte kom til mig med deres problemer, som jeg så gik videre med til pædagogerne. Jeg har ofte oplevet pædagoger nedgøre anbragte børn, og i nogen tilfælde være direkte skadelige for de anbragte børn.
Et eksempel på det: En pædagog bliver gal på en teenager og udtaler. “jeg kan krafteddenmar godt forstå at din mor har skåret hånden af dig”. Det havde moderen valgt efter at pigen havde fortalt hende om den incest der foregik i hjemmet begået af faderen og to brødre gennem flere år.
Jeg ville gerne have været psykolog, men det fik jeg at vide at jeg ikke måtte blive. JEG MÅTTE IKKE blive det jeg brændte for, for som anbragt udenfor hjemmet er det ikke tilladt at søge om SU. Bare så i er helt oplyst, det er stadig i dag ikke tilladt at modtage su hvis man har været eller er anbragt. Kommunen skulle vurdere mine egenskaber, hvilket naturligvis lagde mit liv i hænderne på andres evne til at vurdere mig. Faktisk måtte jeg overhovedet ikke anvende min empati i et fremtidigt job, ej heller juridisk studie hvilket var valg nr 2.
De fortalte mig at de evner var farlige for mig, idet jeg muligvis kunne komme til at se lidt nærmere på mig selv, og det ville jeg ikke kunne bære, sagde de. Det så eftertrykkeligt at jeg idag har en akademisk uddannelse. Til gengæld bliver jeg ofte spurgt af alle der lærer mig at kende, hvorfor jeg ikke er blevet psykolog.
Det er mig en gåde så lidt man ved om brændte børns reaktions mønstre samt behandlingen heraf. Kender flere eksempler på brændte børn hvis diagnoser fjernes som voksne fordi de aldrig har fejlet det man troede, men faktisk bare reagerede på den elendige barndom de havde været udsat for. Brændte børn der sagtens kunne bidrage positivt til det system de selv er et produkt af. Brændte børn er brænder efter at deltage, men grundet andres fejltolkning af tidligere reaktions mønstre (udadvendt aggressiv destruktiv, indavendt destruktiv osv) kva egen barndom forhindres i at udvikle sig positivt. Det er som om det til stadighed kommer bag på dele af den pædagogiske verden, at ikke alle reagerer ens. Sanser der fylder for meget skal bedøves, fordi omverdenen ikke kan håndtere dem.
Sætninger som : ” fordi jeg tror på dig” ” fordi du er bedre værd” “fordi du fortjener bedre” “du kan hvad du vil” osv er en mangelvare. Tillid og tro på at brændte børn faktisk kva deres egene erfaringer kan bidrage med rigtig megen indsigt i den psykiske verden, samt på forunderlig vis nå det barn andre ikke kunne nå.
Personligt kan jeg ikke møde et andet menneske, uden at jeg kender deres livs historie samt eventuelle smertelige forhold, før vi skilles. Jeg er vel så at sige en lomme psykolog for mange mennesker, den man bruger før man går videre til en professionel behandler ofte anbefalet af mig.
Jeg er af den overbevisning at mange flere brændte børn kunne blive “samfunds nyttige” borgere, hvis ellers man havde større indsigt i de følger en sådan opvækst har. Hende der tager stoffer, reagerer aggressivt og bærer en maske af afstand, har måske brug for at vide at hun er noget værd eller at nogen tror på hende som menneske. Ikke at hun er syg i hovedet og at hun bare skal tage nogen piller for at blive normal.
Jeg er stadig tilpas sensitiv til at jeg ikke kan se dele af tv2 news. Reklamer med sultende børn, vold mod uskyldige og børn. Der er mange film hvor jeg må rejse mig og gå, eller bare tude som en besat. Jeg redder stadig sagesløse dyr og jeg har ikke tænkt mig at lave om på det uanset hvor meget andre synes det er underligt. Jeg skal ikke mindske mit følsomhed for at passe ind. Jeg skal bruge den til at udvide andres viden og indsigt.
Jeg er selv tidligere anbragt. Grunden til anbrigelsen var misbrug, men i den grad ikke manglende kærlighed. I plejefamilien oplevede jeg desværre ikke at få opfyldt det, som mine forældre ikke magtede og det resulterede desværre i langt mere seriøst omsorgssvigt.
Jeg er nu 25 og begyndt på min første videregående uddannelse. Jeg er særligt anerkendende for “det særlige som potentiel ressource”, og bruger kvag min uddannelse, mine erfaringer som min enorme ressource , som man ikke har mulighed for at læse sig til. Det jeg anser som en anelse problematisk i denne artikel er, at eksemplerne for disse stærke ressourcer ofte er de mest fremtrædende samt højt uddannede – ikke dermed sagt at jeg ikke har en kæmpe respekt for netop disse mennesker. Netop ved at fremhæve højt uddannede i disse debatter, kan den manglende selvværdsfølelse som nogle kan være efterladt med, være forstærkede.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg som brændt barn har en kæmpe mulighed for at gøre en anderledes forskel, og ville ikke undvære min traumatiske barndom, dette til trods for, at jeg ikke ønsker det for min værste fjende.
Jeg bruger også min erfaring til at bidrage til blandt andet forskningsprojekter ved SFI. Jeg er enormt stolt over at være en af de omtalte med stærke ressourcer.
http://www.radio24syv.dk/programmer/zornigs-zone/7945719/zornigs-zone-uge-13-2013-2/
jeg medvirkede i dette program, hvor jeg fortæller min historie
Jeg er opvokset sammen med 4 søskende og fra mit 12 år kom der endnu 5 mindre søskende til. Min mor var et narcitistisk menneske, som krævede at være i centrum og min far var svag over for hende. Vi børn skulle altid ‘tage hensyn til mor’. Jeg reagerede ved at være så usynlig som mulig og undgå min mors nedgøring, hersen, råben, skælden ud. Dette har bevirket, jeg altid har alle sanser i beredskab, har udviklet stor empati og fornemmelse for stemninger. I mit voksne liv har jeg med stor fordel udnyttet disse evner i mit arbejde med svært fysisk/psykisk handicappede børn og deres forældre og søskende. Det har gjort mig den empatiske, lydhøre og givende pædagog, jeg gerne ville være over for netop denne gruppe familier.