Natten til lørdag d. 17. november 2012 mistede Jonas Sekyere livet på tragisk vis.
Jonas var initiativtager til dette projekt “det ‘særlige’ som potentiel ressource”. Han var selv tidligere anbragt, og et af de børn, der klarede sig på trods. Det var et ønske fra hans side at bruge sine erfaringer til at udvikle og forbedre den sociale indsats, så andre børn og unge i udsatte positioner i højere grad bliver mødt anerkendende og med støtte til at få øje på og videreudvikle deres særlige kompetencer.
Det var hans tankevækkende debatindlæg om hans egen historie i Politiken d. 2. juli 2011 (læs det her), der blev første skridt på vejen til virkeliggørelsen af dette forskningsprojekt.
Jonas var et fantastisk engageret og inspirerende menneske, og vi havde glædet os meget til samarbejdet. Han vil blive savnet.
Vores tanker og medfølelse går til hans familie og venner i denne svære tid.